3. generation

Jakob Kristoffer Heesche 1880-1965 og Rosa Marie Drøge 1889-1975

søn af Johan Christoffer Heesche og Ane Marie Pedersen


Jakob Kristoffer Heesche	Rosa Marie Drøge

Jakob Kristoffer Heesche *1880, Tollstrup, Hvilsom.
†1965 i Aarhus. Møllersvend.

1903 Boede i Egeris januar og i Skive Østermølle juni.
Viet i Egeris ved Skive til Dorthea Marie Andersen Ploughmann, 1884-1905, hun var blot 19 år gammel.
6 uger efter brylluppet fødtes sønnen Johan Christoffer Heesche, men han døde 3 måneder gammel.

1905 var Jakob gæstgiver i Klejtrup by, Viborg amt.
Her døde den 21 år gamle Dorthea.

1908 Boede i Skovshoved og København, arbejde som nattevagt.

1912 Viet i Horsens til Rosa Marie Drøge. På dette tidspunkt var han bosat i Daugaard øst for Vejle.

Parret bosat i Horsens. Jakob fik et problematisk forhold til alkohol og havde flere damebekendtskaber. Blev bestyrer af en afholdsrestaurant 1921-1926 og aflagde sig sine drikkevaner.

Flyttede til Aarhus og arbejdede på Aarhus Oliemølle, indtil han ved en ulykke blev ramt i maven af en jernstang, blev kvæstet og uarbejdsdygtig gennem længere tid.

Arbejdede i en slagterforretning med hestekød. Igen på Aarhus Oliemølle til 1940. Efter skilsmisse fra Rosa boede han en tid lang i Nørregade 22, Aarhus.

Fik dårligt hjerte, levede formodentlig af invalidepension, men arbejdede ind imellem i kosteforretning og cykelforretning. På et tidspunkt syede han kludesko, og i sine sidste år vævede han. Boede hos diverse veninder.

Beskrives som et velplejet og probert menneske som kunne være meget underholdende i selskabelig sammenhæng.

1965 Døde stilfærdigt en hjemmeaften hos en veninde. Begravet i fællesgrav på Nordre Kirkegård i Aarhus.

rosa marie drøge gift heesche

Rosa Marie Drøge 1889-1975
Drøge-slægten indvandret fra Tyskland under 1864-krigen.
Datter af insidder Frederik Drøge og hustru Karen Marie Pedersen.
Havde bror Axel Drøge og søster Johanne Margrethe Drøge.

Opvoksede på lille husmandssted under små kår.
Kom ud at tjene som 12-årig. Fik en datter uden for ægteskab. Barnet døde ca to år gammelt.

1912 havde Jakob drukket sine penge op 8 dage før brylluppet og sad i fængsel op til selve dagen. Rosa var gravid, det siges at hun mødte Johan Christoffer Heesche (Jakobs far) på gaden. Johan spurgte: ”Hvad vil du dog med ham, Rosa?” Ægteskabet med Jakob blev præget af uro og økonomiske problemer.

1930 den ældste datter (Johanne Margrethe) bortadopteredes til Rosas ældre søster Johanne Margrethe Ross og dennes mand.

1935 skilt fra Jakob.
Rosa levede derefter af socialhjælp og af at leje værelser ud til pensionærer. Børnepengene fra Jakob til børnene måtte inddrives.
Maskede strømper op under 2. verdenskrig.
Flyttede til Sjælland for at være i nærheden af børnene.

Rosa beskrives som en dame med temperament.

Fik i sine sidste leveår afsat et ben.
1975 Begravet på Slangerup Kirkegård (op ad muren mod hotellet, ”Rosa Marie Heesche”).

Søn af Jakob Kristoffer Heesche og Dorthea Marie Andersen Ploughmann

	Johan Christoffer Heesche 1903-1903

Børn af Jakob Kristoffer Heesche og Rosa Marie Drøge

	Johan Kristoffer Heesche 1912-1981

	Valdemar Frederik Heesche 1913-1982

	Johanne Margrethe Heesche 1915-

	Svend Erik Heesche 1916-1981

	Karen Heesche 1926-

	Jytte Heesche 1928-


	Uddrag af brev af 6.6.1990 til mig fra Henning Heesche, Helsingør (oldebarn af Johan Christoffer Heesche f. 1845 og barnebarn af Jakob Kristoffer Heesche f. 1880):

	”Samfundsudviklingen har i slutningen af 1800-tallet slået familien lidt ud. Vi var altså møllerslægt. Tænk dig tilbage til Danmark år 1870, hvor 80-90% af befolkningen boede på landet, og det var sådan over det meste af Europa. På landet i landsbyerne eksisterede et hieraki. Når vi ser bort fra adelen og dens ”mandskab”, så var præsten nummer et, nummer to var degnen, og dernæst kom smeden, mølleren, storbønderne (gårdejerne). I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer maskinkraften ind i billedet og overtager mange aktiviteter. Dampmøllerne udkonkurrerer fra ca. 1890 til 1910 de gamle vindmøller. Hele denne udvikling gav smeden vind i sejlene og påvirkede ikke præsten, degnen og storbønderne, men møllerne – i vores slægt møllere gennem generationer – måtte se sig udkonkurreret.		For farfar (f. 1880) måtte det opleves meget hårdt. Han var opvokset på en mølle, som ældste søn blev han oplært i møllefaget (som den sidste i familien), og så var der ikke mere arbejde til møllerne. Den sidste mølle i slægtens eje, Vrigsted Mølle, forblev i lang tid oldefars, men også han måtte se sig styrtet i grus fra at være en holden mand. For den unge Jakob blev det altså et liv med mange omskiftelser, men omgivelserne så ikke op til ham eller familien. Han sluttede sin arbejdskarriere ca. år 1940 som arbejdsmand på Aarhus Oliemølle. Han fortalte, at han rensede forskellige beholdere og kar med kemiske væsker. Han fik invalidepension på grund af dårligt hjerte og døde i foråret 1965.”

aarhus oliemølle

Aarhus Oliemølle fra Gratis Onilneleksikon