1. generation

Jacob Heesche 1802- ? og Cathrine Sophia Sjarlotte Danielsen 1823-1855

rosenvold hovedgaard   Man må sige at Jacob og familie boede i smukke omgivelser ved de store godser.

eskjær gods grinderslev
  viehøjgaard grinderslev
Rosenvold Hovedgaard, Stouby   Eskjær Gods, Grinderslev   Viehøigaard, Grinderslev

 

Jacob var også ”Hollænder”
Følgende tekst kan være forklaring på, hvorfor familien indvandrede til Danmark fra Holsten og hvorfor efterkommere har ment at Jacob kom fra Holland: ”Med mejeridriften var herregårdene afgjort i spidsen. Bønderne kunne nok producere smør, men kvaliteten var som oftest ringe. Det hedder, at de ikke havde mælk til at kærne hver dag, og resultatet blev, at en væsentlig del af mælken, der brugtes til kærningen, var blevet sur. Smørret er vel blevet derefter. Desuden har det formodentlig mange steder knebet med renligheden. På herregårdene var forholdene bedre, og navnlig blev de det, efterhånden som de såkaldte hollænderier vandt frem. Holland havde længe været det førende land på mejeridriftens område. Det var just ikke sensationelle metoder, de brugte, men de havde specielt uddannede folk til mejeribruget; de havde specielle huse og specielle redskaber; og hvad der måske var det væsentligste, de forstod, hvad renlighed betød ved smør- og ostefremstillingen. Efterhånden bredte deres metoder sig til nabolandene. Mejerikyndige hollændere kom navnlig til Slesvig og Holsten; de fik herregårdenes kvægbesætninger i forpagtning og drev så mejeridrift efter hollandsk mønster. Disse mejerier kaldtes hollænderier. De bredte sig til kongeriget; efterhånden lærte hollænderne kunsten fra sig, men holstenere eller danskere, eller hvem der nu var mejeriforpagtere, vedblev at kaldes hollændere.”
(Kilde: Politikens Danmarks Historie bd. 8, 1660-1720)

Læs også:
Personalhistorisk tidsskrift. Memmert, Joachim.
Erhvervshollændere i Danmark 2005 2005,
nr. 2 S. 245-252.
Den fås som elektronisk artikelkopi.

 

  matrikelkort søby mølle
Søby Mølle, matrikelkort gyldigt fra 1864.
Kort og matrikelstyrelsen, Matrikelkort online

 

At være møller
Før 1857 måtte almindelige mennesker ikke have møller ud over de små håndmøller til husholdningen. Møllererhvervet var et priviligeret erhverv. En møller skulle være faguddannet og havde dermed eneret til mølleri. Disse privilegier blev ophævet i 1857 med loven om næringsfrihed, og dermed bortfaldt også kravet om kvalifikationer og lavstvang. Møllerens kunder – som regel egnens bønder – kunne nu bygge gårdmøller eller husmøller, hvor de fx kunne grutte foder til dyrene. Sådan begyndte den økonomiske nedtur for erhvervsmølleriet.
  søby mølle ca 1955 luftfoto
  søby mølle 2010 luftfoto
    Søby Mølle, Kobberup, ca. 1955. www.kortal.dk   Søby Mølle, Kobberup, 2010. www.kortal.dk